En faglig stolt virksomhed med vokseværk

Tømrer – og snedkermester Morten Liisberg aps blev etableret 1 maj 1998 som et personlig ejet firma med lokation i Herlev. Virksomheden er siden blevet omdannet til et Aps i 2008 og holder i dag til i Albertslund, hvor vi har et mindre maskinesnedkeri, samleværksted, samt lager -og kontor.

Vi er i dag en medarbejderstab på 20, som omfatter vores stifter og ejer Morten Liisberg, Morten er uddannet tømrer siden 1980, og hans store passion for tømrer – og snedkerfaget gør, at han i dag er næstformand i det lokale faglige udvalg for tømreruddannelsen i København, hvor han er med til at sikre at tømreruddannelsen og eleverne lever op til de faglige krav som uddannelsen kræver.

I 2022 blev Tømrer Kasper Preuthun og Allan Malmberg en del af ejerskabet i virksomheden.
Kasper Preuthun har været ansat i virksomheden siden 2006 og er uddannet under Morten Liisberg, hvor Allan Malmberg har været ansat siden 2012.
Derudover består medarbejderstaben af både tømrer, snedker, hvor 5 af dem pt. Er under uddannelse, samt en deltids kontoransat.

2022 blev også året hvor vi valgte at udvide virksomheden med egen murerafdeling og udfører dermed forskellige opgaver indenfor murerfaget.

Vores kompetencer

Hos Tømrer -og snedkermester Morten Liisberg Aps lever vi af, at udfører kvalitetsarbejde og derigennem tilfredse kunder.

Vi sætter en ære i at overholde vores aftaler, opfører os med respekt for vores kunder og deres ønsker, og så udfører vi vores arbejde tilfredsstillende og med faglig korrekthed.

Vi har igennem årene opbygget en bred erfaring indenfor både tømrer -og snedkerfaget, hvor vi blandt andet har opført 6 arkitekttegnet sommerhuse og et helårshus som hovedentreprise, samt forskellige former for renoveringsprojekter, deriblandt større tagprojekter.

Vi samarbejder med flere afdelinger hos de almennyttige boligselskaber DAB og KAB, hvor vi løbende udfører større og mindre renoveringsopgaver, og så er vi er certificeret håndværkstaksatorer for Gjensidige forsikring, hvor vi besigtiger og udfører forsikringsskader.

Som en del af tømrer -og snedkerfirmaet Morten Liisberg aps, har vi også Nørre Tvede Snedkeri, hvor vi producerer special møbler til bl.a. institutioner.

Vores murerafdelingen har ligeledes i mere end 20 år, opbygget en bred erfaringen inden for murerfaget, hvor opgaver som facadearbejde, flise -og klinkebeklædning bliver udført tilfredsstillende og med stor nøjagtighed. 

Miljøansvar og bæredygtighed

Hos Tømrer- & snedkermester Morten Liisberg Aps ønsker vi at værne om vores klima, tage et miljøansvar og arbejde mere bæredygtigt. 

Det gør vi blandet andet ved at:

  • Sørger for hele tiden at være opdateret i forhold til specifikke krav inden for byggebranchen og på den måde sikre, at kunderne får leveret et produkt og en service som overholder krav og standarder inden for byggeri.
  • Samarbejde med Bygma, som er vores primære leverandør på materialer. Bygma er både FSC -og PEFC certificeret, og medlem af Green building Council Denmark.
  • Vi sorter selv alt byggeaffald og kører det på genbrugsstationen.
  • Ved større byggeprojekter bruger vi eksterne virksomheder til bortskaffelse af byggeaffald og eksternt firma til udfærdigelse af sorterings -og miljørapporter.
  • Vi får leveret alt byggemateriale direkte til byggepladserne, og dermed sparer vi unødvendig kørsel -og brug af brændstof.